Smykkernes Udtryk

Hvad vil du sige eller ikke sige med dine smykker?

Underviser: Marie-Louise Kristensen

På sidste sæsons kursus i Smykkernes Udtryk, bad vi en af deltagerne nemlig Iben Jakobsen, om at skrive en lille tekst om hvordan det havde været at være kursist på netop dette kursus.

Her er et uddrag af Ibens tekst: 
Inden kursets start, fik kursisterne besked om at medbringe ca 5 forskellige materialer som de syntes om eller ikke syntes om, eller at medbringe ting i sådanne materialer.

Lørdag var der Samling, morgenbrød og præsentation – Aldersspredningen på kursisterne var alt fra gymnasieelver til pensionister!

I Oplægget blev kursisterne præsenteret for  3 begreber repræsenteret med hver sit farvede klistermærke:

begyndelse – midte – slutning
   (hvid       –   beige   –     sort)

Og derefter blev kursisterne sat igang med deres individuelle projekter og processer:

A: Klistermærkerne blev taget i brug og hver især associeret til kroppen og derefter blev de placeret på skift på krop.

B: De medbragte materialer blev lagt på et fælles bord – og blev placeret i 3 bunker – relateret til begreberne.

C: De skulle hver især lave 3 modeller – tegnede eller endnu bedre: af de medbragte grupperede materialer. Én model for hvert begreb (begyndelse, midte, slutning) og relater dem til mærkaterne/placering på kroppen

D: Udvælg én af modellerne at arbejde videre med. Find ud af – med dig selv – hvorfor den vælges. Hvad er karakteristisk, interessant, spændende, udfordrende. Tegn, eller endnu bedre fremstil, 3 modeller herudfra.
– Iben selv skrev kun ord og kunne ikke komme videre. Men da Marie Louise (kursets underviser) blandede sig og forlangte skitserede MODELLER fra Iben- så skete der noget og processen var igang!

Om søndagen forsatte kurset med at kursisterne skulle:

E: Udvælge én af de seneste 3 modeller til videre arbejde. og herefter lave én model…

D: Derefter skulle de omsætte denne model til et smykke / bærbart objekt – og overveje: materialevalg, teknik, hvordan det skulle placeres på krop/beklædning, og så overveje hvordan energien i modellen overføres til smykket.

… og blev det hurtigt søndag aften, hvor alle var kommet godt i gang, men ikke nær halvvejs, det ”endelige” objekt. Hvilket jo heller ikke var målet med kurset.


Undervejs: 

Der var masser af indbyrdes sparring, snak, udveksling af tips og tricks.
Alle udtrykte stor glæde ved ”rejsen”, og overraskelse over sig selv. Nogle talte om det grænseoverskridende for dem selv
– Og det fantastiske ved at være kommet igennem og have ”rykket” sig.

Der var klar enighed om at et opfølgende kursus ville være godt- Mere af det! Måske en idé med et oplæg for interesserede om denne procestilgang til smykkekunsten.

Alt i alt var det et rigtig godt kursus med Glade kursister og underviser!

Du kan tilmelde dig kurset her: https://www.smyk2000.dk/vores-kurser/temakurser/smykkernes-udtryk/

Luk menu

Denne side bruger cookies for at forbedre din oplevelse. Læs mere