Lærermøde og sæsonstarten er gået

- og jeg er allerede træt af ostemadder !

Nå.Ja. Undskyld. Men jeg spiser Klart for mange af dem i løbet af sådan en uge – og dét må jeg altså arbejde på at Lade Være Med …. Mit problem… 😉 Og ellers er det Deeejliiigt at være i gang med kurserne ! 

Den første fredag i sæsonen holder vi traditionelt lærermøde og også i år havde vi et hyggeligt møde med løst og fast om undervisningen og fast og flydende i glas og på tallerkner ! – Sally var med for at forevige os på fotos..

Det vil sige alle på nær Manuel – Han sad i en bil på vej til 60-års fødselsdag i Jylland og havde glemt alt om vores fortryllende selskab ! Han krøllede helt sammen da jeg ringede ham op og spurgte hvor pokker han blev af.

Nu har han så taget orlov fra Georg Jensen, fordi antallet af glemte aftaler simpelthen oversteg ”normal-grænsen” og pilen efterhånden var faretruende tæt på ”stress” ! – Godt at han passer på sig selv – og Rigtig Godt at det ikke er OS han vil have orlov fra !

Billederne af Manuel blev så taget den efterfølgende mandag, med vores hammersvingende dobbelthold larmende i baggrunden ! 

Luk menu